Jeg er ikke hverken læge eller ekspert på sundhedsområdet, men jeg har læst en del op på baggrunden for allergier, og de forskellige teorier om, hvorfor de opstår. Ud fra alt det materiale jeg har læst, har jeg dannet mig en række tanker og teorier omkring allergier, som jeg føler er værd at dele. Denne artikel skal altså på ingen måde tolkes som medicinsk rådgivning, og hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer, så tal med din læge om tingene, før du kaster dig ud i selv at lave eksperimenter.
Jeg vil også lige nævne, at jeg bruger metaforer i denne artikel, som giver rigtigt god mening for mig. Jeg er jæger, og mange af metaforene kommer fra denne hobby. Måske disse metaforer ikke er dem der hænger bedst fast i dit eget hoved, men så vil jeg råde dig til, at udlæse essensen af det jeg siger, og så selv komme på metaforer der passer dig bedre. Jeg finder metaforer rigtigt brugbare, både til at huske de forskellige ting, men også til at bearbejde og videreformidle dem.
Allergi er ikke noget, der har været specielt udbredt i menneskeracen før i tiden. Det er først noget man rigtigt er begyndt at se efter mennesket begyndte at leve af landbrug frem for jagt og indsamling af frugter og bær. Der skete rigtigt mange skift i vores livsstil på dette tidspunkt, og det førte til både gode og dårlige ting. På den gode side, var der meget mindre risiko for at komme til at sulte. Pludseligt havde man selv rimeligt meget kontrol over madproduktionen, og var ikke længere så afhængig af vind og vejr. Samtidig kostede det færre kalorier at skaffe føden, hvilket betød at der faktisk skulle mindre mad til, for at alle fik nok at spise. Jagt er en hård fysisk aktivitet, der kræver mange kalorier at udføre – så når man endelig fanger byttedyret, skal det gerne kunne give alle medvirkende jægere nok mad til at erstatte de kalorier, man har fået brændt af.
Problemet er imidlertid, at evolutionen af vores krop ikke gik ligeså hurtigt, som denne forandring af vores omstændigheder. Eksempelvis er vores immunforsvar noget, der er blevet fintunet til de forhold vi levede under før landbrug var en ting. Det betyder at langt de fleste mennesker har et ganske vågent og aktivt immunforsvar. Når man gik på jagt, var der stor risiko for at man blev udsat for lidt af hvert, og immunforsvaret var derfor skruet godt op, så det kunne håndtere alle rifter osv. man kunne ske at få. Men nu om dage er det rimeligt risiko-frit at købe sin mad nede i Brugsen. Det betyder at vores immunforsvar er alt for aktivt, i forhold til vores reelle behov. Men systemet kan ikke skrues langt nok ned, da der historisk set aldrig har været behov for så passivt et immunforsvar. Derfor ender vores krop med at angribe det der mest ligner en fjende, også selvom det egentligt bare er noget uskyldigt som en pose peanuts. I gamle dage fungerede vores immunforsvar som en række jægere med Swarovski Kikkert, der kiggede nøje efter deres bytte, og ramte helt præcist. Men når der ingen byttedyr er i ”skoven” (kroppen), så dropper immunforsvaret kikkertsigtet og begynder at skyde vildt omkring sig med et maskingevær. Derfor rammer det ting, som reelt ikke er farlige, og det er derfor vi får allergiske reaktioner.