Når en lille ny guldklump melder sin ankomst er en autostol en nødvendighed. Ikke mindst når familien skal ud at køre, men det er også meget nemmere på den måde at fragte dit barn frem og tilbage. En autostol er ligeledes komfortabel for dit barn og mange modeller kan i dag kobles på en klapvogn, så du ikke behøver at skulle flytte barnet.
Når du skal købe en autostol til dit barn er der mange ting du bør overveje inden og forholdsregler du som udgangspunkt altid bør følge. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at den autostol du vælger passer perfekt til dit barns og dine behov.
Mange forskellige mærker og brands
Der findes mange forskellige mærker og brands når det kommer til valget af en autostol og det kan ganske nemt blive en jungle at navigere rundt i de mange muligheder. Du kan med fordel gå efter en ”bedst i test” stol fra for eksempelvis Cybex. Autostolene fra Cybex karakteriseres med ordene, sikkerhed, design og funktionalitet – de findes i mange forskellige modeller, så du får rig mulighed for at vælge den stol du mener passer perfekt til dit barn.
Vælg den rigtige vægtklasse
Når du vælger autostol til dit barn, skal du altid være opmærksom på at vælge den korrekte stol, som passer både til dit barns alder, vægt og højde. Når du skal køre bil med dit barn, skal du vide, at børn i Danmark skal sidde fastspændt i enten autostol eller på selepude indtil de har en højde på 135 cm. Det er yderligere vigtigt at man som forældre er opmærksom på, at den autostol man vælger er godkendt med ECE. Derfor skal du først finde E-mærket på stolen som oftest er gult eller orange.
Skal du være sikker på, at du bruger autostolen helt korrekt er det vigtigt, at du er yderst opmærksom på, hvad dit barn vejer. Vejer dit barn mere end, hvad den valgte autostol tillader kan det medføre bøde og klip i kørekortet.
Placering og montering af autostol
Når dit barn skal med på køretur i bilen, skal du være yderst opmærksom på at montere og placere autostolen korrekt, så dit barn er 100% sikret og du ikke kører ulovligt. Autostolen skal placeres enten på forsædet eller på bagsædet. Benytter du forsædet er det vigtigt, at airbaggen ikke er slået til, da det kan for foruroligende følger for dit barn ved en eventuelt uheld. Derudover er det allerbedst, at dit barn sidder i en bagudvendt autostol så længe som muligt, da det øger sikkerheden yderligere. Hvis du gerne vil holde øje med dit barn under kørslen kan du med fordel investere i et bagsædespejl, som monteres med en rem omkring nakkestøtten på bagsædet, så det sidder i en vinkel så du sikkert og problemfrit kan se barnet.
Husk at reglerne for brug af autostole er forskellige i alle lande, hvis i har planer om en ferie med baby, hvor det er nødvendigt med bilen bør i rådføre jer og undersøge reglerne i det pågældende land.